Frustreret Lillestrøm-angriber: Kan lige så godt rykke ned
David Nielsen og resten af Lillestrøm tabte med hele 5-0 ude mod HamKam lørdag aften, og den slags er naturligvis svært at stå i.
En lussing på 5-0. En sæson, der snart nærmer sig sin afslutning. Og en sidsteplads i tabellen.
Det er realiteten efter Lillestrøm lørdag aften gæstede HamKam.
Og det afspejler sig også i de interviews, der blev givet efter slutfløjt.
– “Er vi virkelig så dårlige?”. Det kører rundt i hovedet på mig. Hvis vi leverer sådan, så kan vi lige så godt bare rykke ned i Obos-ligaen. Vi er ikke i nærheden af noget som helst. Det var drenge mod mænd, lyder det fra Lillestrøm-angriber Thomas Lehne Olsen til norske TV 2 ifølge VG.
Lillestrøm har ikke vundet en kamp siden den 13. juli og har blot hentet to ud af 27 mulige point i de seneste ni kampe.
Også David Nielsen, der nu har været cheftræner i snart en måned i Lillestrøm, sætter ord på ydmygelsen.
Han peger blandt andet på det, der er forgået på træningsbanen.
– Vi har presset for meget og kørt for hårdt på, og nu betaler vi prisen for det. Vi har haft tre dage, hvor jeg har været lidt for ivrig, og det er en nådesløs pris, siger han.
Lillestrøm har nu syv kampe tilbage til at redde sig overlevelse i Eliteserien.