Serie A

Dorgu-dong i dramatisk Serie A-deler

Patrick Dorgu fik lørdag aften en afgørende rolle, da Lecce smed sejren over styr til allersidst.

Patrick Dorgu på bolden under landskampen mellem Danmark og Serbien.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er gang i Patrick Dorgu for tiden.

Det er ikke længe siden, at han scorede på sin første berøring under sin debut for det danske A-landshold.

Lørdag aften viste han sig så endnu en gang fra sin målfarlige side, da han scorede i 2-2-kampem mellem Lecce og Parma i Serie A.

Scoringen faldt i det 32. minut, da den 19-årige dansker tog et veltimet dybdeløb og modtog en lige så veltimet stikning.

En enkelt berøring med ydersiden var alt, der skulle til, før han havde lagt bolden til rette og som det mest naturlige sparkede den i mål til 1-0.

I begyndelsen af 2. halvleg måtte han så se holdkammeraten Frederic Guilbert blive sendt tidligt i bad, inden også Parma-angriberen Matteo Cancellieri så direkte rødt med en lille time spillet.

Kort efter Parmas røde kort scorede Nikola Krstovic til 2-0.

Det var dog ikke nok til en Lecce-sejr, for gæsterne havde gemt et comeback i lommen.

Det blev hevet op første gang tre minutter inde i tillægstiden, da Pontus Almqvist reducerede til 2-1.

Seks minutter inde i tillægstiden blev Lecce så frarøvet sejren og de tre point, da Antoine Hainaut fuldendte dramaet ved at score til 2-2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P