Anderlecht må nøjes i første kamp efter Riemer-fyring
Anderlecht spillede lørdag aften sin første kamp efter fyringen af Brien Riemer – det resulterede dog ikke i en sejr.
Torsdag blev danske Brian Riemer fyret som cheftræner i Anderlecht.
Lørdag aften skulle den belgiske storklub så forsøge at starte på en frisk.
Det blev dog ikke det håbede friske pust, som man formentlig havde regnet med, at fyringen ville resultere i.
Således måtte Anderlecht nøjes med 0-0 hjemme mod Charleroi.
Kasper Dolberg og Mathias ‘Zanka’ Jørgensen var med fra start, men de to danskere formåede ikke at få bugt med lørdagens modstander.
Anderlecht indtager nu femtepladsen i Jupiler League – á point med Charleroi, Club Brügge og Antwerp på andenpladsen.