3F Superligaen

Sørensen jubler over Rajovic: Noget vi ikke har meget af

Brøndby har holdt øje med Mileta Rajovic, siden han forlod klubben i 2018.

Mileta Rajovic i aktion for Brøndby mod Randers.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han var næppe på blokken i starten af transfervinduet.

Tingene flaskede sig dog sådan, at Mileta Rajovic pludselig kunne vende hjem til Brøndby efter seks års fravær.

Søndag fik han både officielt comeback og debut, da han blev skiftet ind til de sidste otte minutter af 2-0-sejren over Sønderjyske, og Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen er allerede nu glad for det, han ser.

– Han er en spiller, som er god i kombinationsspillet, god til at positionere sig selv og angribe bolde i feltet. Han er en typisk målscorer. Han er også god med ryggen mod modstandernes mål. Jeg synes, han ser virkelig lovende ud, for han kan tilbyde os noget, som vi ikke har meget af i truppen, siger Sørensen til svenske FotbollDirekt.

Efter sit skifte fra svenske Kalmar til Championship-klubben Watford i august sidste år, scorede Rajovic 10 mål i 41 kampe.

Officielt: Brøndby henter angriber i Championship

Foruden sæsonens første tre spillerunde, hvor han endnu ikke var skiftet, gik Rajovic kun glip af to kampe på Tom Cleverlys Watford-mandskab.

Alligevel viste der sig en åbning for Brøndby denne sommer, hvor Rajovic kun fik korte indhop i sæsonens første tre kampe og måtte se på fra bænken i Watfords fjerde kamp.

– Han faldt lidt ud derovre, og det blev en mulighed for, at vi kunne få fat i ham.

– Vi har fulgt ham, siden han som 17-årig var i Brøndby. Vi har været meget bekendt med ham og fulgt hans udvikling, som har taget fart over Kalmar i Sverige til Watford, hvor han har gjort det rigtig godt, siger Jesper Sørensen til det svenske medie.

Dansk-montenegrinske Rajovic var ungdomsspiller i Brøndby ad flere omgange. Foruden sin nuværende klub har den 25-årige angriber været forbi AB og Randers FC som ungdomsspiller, inden turen som senior gik videre til B.93, HB Køge, FC Roskilde, Næstved Boldklub, Kalmar og senest altså Watford.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P