
Slot bekræfter skade – stjerne kan misse lørdagskamp
Den engelske storklub kan være uden Alisson til lørdagens kamp mod Bournemouth.

Liverpool kan være uden Alisson i målet, når Bournemouth gæster Anfield lørdag.
Det fortæller Liverpools manager på et pressemøde fredag formiddag forud for lørdagens opgør i Premier League.
Den brasilianske stjernemålmand vogtede buret i midtugen mod AC Milan, men nu er den gal, fortæller Arne Slot.
– Han har et mindre problem med en af sine muskler. Vi overvejer, om kampen lørdag kommer for tidligt, udtaler manageren.
Det drejer sig om en skade i baglåret, præciserer den hollandske målmand. Og skaden opstod ikke under tirsdagens sejr på San Siro.

– Han fik ikke skaden under Milan-kampen, han mærkede det før, og så blev det værre og værre. Nu må vi se, om han er klar til weekenden.
Slots pressemøde i det engelske lå umiddelbart inden Liverpools fredagstræning.
– Der er stadig tvivl, om Alisson kan træne med i dag. Vi må vente og se, lyder det fra Slot.
Liverpools kamp på Anfield mod Bournemouth fløjtes op klokken 16 og kan ses på TV3 MAX og Viaplay.
Få overblikket over weekendens kampe i tv her
