Saudisk Fodbold

Så skete det: Saudisk fodbold vises på dansk tv

Saudi Pro League bliver en del af pakken hos Viaplay, fortæller vicepresident hos Viaplay.

Ronaldo blinker med øjet til Riyad Mahrez
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Så skete det.

Cristiano Ronaldo, Neymar, Karim Benzema og alle de andre stjernes kampe fra den saudiske liga kan fremover ses jer i Danmark.

Fredag bekræfter Kim Mikkelsen, vicepresident hos Viaplay, til Ekstra Bladet, at virksomheden har købt rettighederne til Saudi Pro League.

Vicepræsidenten oplyser, at man har erhvervet sig rettighederne til ligaen for resten af sæsonen, da man fik mulighed for at tilføje ligaen til porteføljen.

Saudi-Arabien er tidligere kritiseret af blandt andre Amnesty International for sine manglende menneskerettigheder, men Mikkelsen ser ikke noget odiøst i at vise fra kampene fra Saudi Pro League.

Ronaldo blinker med øjet til Riyad Mahrez
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

– Vi ser det ikke som et kontroversielt valg. Der skal formentlig snart være VM i Saudi-Arabien, hvor jeg også er sikker på, at der bliver sendt fra, og vi sender Formel 1 og UFC fra Saudi-Arabien, og også andet sport fra andre arabiske lande, Kina og USA, udtaler Kim Mikkelsen, vicepresident i Viaplay til Ekstra Bladet.

Viaplay-chefen oplyser desuden, at der ikke vil være danske kommentatorer til kampene fra den saudiske liga.

Allerede fredag aften løber den første kamp over skærmen, når kampen mellem Al Ahli og Damac fløjtes op klokken 17.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P