Hedvall om startplads: Ikke overrasket over niveau
Oscar Hedvall har den seneste måned været fast mand i Viborg-buret. Men det overrasker ikke hovedpersonen selv.
Hedvall starter for femte Superliga-kamp i streg.
VFF-keeperen har bidt sig fast i startopstillingen efter disciplinære problemer har sendt Lucas Lund ud i kulden.
Den chance har Hedvall udnyttet til fulde, men er ikke overrasket selv, fortæller han til Viaplay.
– Det har været en fed periode med en masse kampe, det sted jeg gerne vil være – og det er i Superligaen.
– Det er fedt (at være forrest i køen, red.). Det er det alle gerne vil være. Der er jeg lige nu, så det er bare med at klø på, for det er ikke givet, men på grund af ens præstationer.
Men på trods af en karriere hvor den 26-årige keeper primært har gjort sig som reserve, er han ikke overrasket over det niveau han viser, nu hvor han har fået chancen.
Avis: Viborg-spillere bænket efter bytur i fredags– Jeg har vidst i lang tid, at jeg har besiddet det niveau. Så er der nogle andre faktorer, der har gjort, at jeg ikke har fået muligheden før ny.
– Nu har muligheden budt sig, og så er det bare med at vise, hvad jeg er lavet af, afslutter VFF-keeperen.
Viborg gæster Nordsjælland i dag, fredag, klokken 19.00. Kampen kan følges på TV3 Sport.
Du kan høre hele indslaget med Hedvall øverst i artiklen.