
FCN-boss og ekspert uforstående overfor VAR-drama
Et omstødt straffespark har taget opmærksomheden i kølvandet på Viborgs 3-2-sejr over FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland måtte se sig slået med 3-2 af Viborg fredag aften.
Men det kunne have gået anderledes, hvis FCN havde fået det straffespark som blev omstødt midt i anden halvleg.
Et straffespark som eksperter og FCN-træner, Jens Olsen, mente at Farum-holdet skulle have haft.
– Det er jeg fuldstændig uforstående overfor, siger Jens Olsen til Viaplay.
– Jeg kan ikke se, hvordan drengen (Iloski, red.) opsøger det, da han er ved at tage et skridt ind i feltet, og i næste bevægelse kan han sparke bolden ind i mål. Det bliver han forhindret i, og så er der straffen.
Samme mening har Viaplay-ekspert Per Frimann.
– Han har foden der, og der er en kontakt. Der er straffespark. Han opsøger intet her, siger Frimann uforstående.
– Det er forfærdeligt, afslutter Viaplay-eksperten.
Du kan læse dommer, Sandi Putros, forklaring her:

Øverst i artiklen kan du høre det fulde interview med en uforstående og ærgerlig Jens Olsen.
Her kan du se situationen og selv bedømme. Straffespark eller ikke?