Premier League

Arkitektfirma hyret af United – Old Trafford må vente

Manchester United har hyret arkitektfirmaet Foster + Partners til at stå for udviklingen omkring klubbens stadion Old Trafford.

MAnchester Uniteds stadion Old Trafford set fra oven.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Det virker lidt til at være i forkert rækkefølge.

At der skal ske noget med Manchester Uniteds hjemmebane, har længe været kendt, men selvom der endnu ikke ligger en plan klar, så tager klubben nu hul på forberedelserne.

Således har de engelske rekordmestre hyret det engelske arkitektfirma Foster + Partners til at udvikle en masterplan for udviklingen af hele området omkring Old Trafford.

I første omgang er det således kun det land, klubben ejer, rundt om stadion, der står for skud. Selve stadionet Old Trafford er ikke en del af den indledende plan.

Designet på Old Trafford, og hvorvidt der bliver tale om et helt nyt stadion eller en markant renovering af det eksisterende stadion, tager først form, når klubben endeligt har besluttet sig for en udviklingsplan. Fast ligger det dog, at det skal ligge et “verdensklasse stadion i hjertet af det nye projekt”.

– Det her er en del af Greater Manchester, der er klar til markante nye investeringer, så den igen kan trives, og vi er fast besluttet på at hjælpe med at levere.

– Vi ønsker, at dette område bliver en sand destination, som ikke bare leverer en uslåelig kampdags-oplevelse for vores fans, men som også støtter andre former for underholdning, forlystelser, business og beboelsesbygninger, der omkranser et verdensklasse stadion, lyder det fra Collette Roche, der er COO i Manchester United.

Manchester Uniteds Old Trafford blev indviet i 1909 og er siden blevet renoveret ad flere omgang – blandt andet som følge af markante bombninger under anden verdenskrig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P