3F Superligaen

Trist Fredberg forklarer fyring: Vi kan gøre det endnu bedre

Anderlecht danske sportsdirektør forklarer tankerne bag torsdagens fyringen af Brian Riemer.

Jesper Fredberg i taktikrum med Riemer
Foto: RSC Anderlecht

Torsdagen startede med en stor nyhed fra det belgiske.

Anderlecht har fyret Brian Riemer, der var cheftræner i klubben.

En af hovedaktørerne bag afskedigelsen er Anderlechts danske sportsdirektør, Jesper Fredberg, som fortæller, at det var en hård beslutning.

– Jeg er ked af det.

– Min vigtigste opgave er at beskytte mine medarbejdere. At skulle sige farvel til nogen, der har arbejdet så hårdt for klubben, er ikke sjovt. Vi skal sørge for, at vi ikke ender i denne slags situationer igen, udtaler Jesper Fredberg ifølge Het Laatste Nieuws.

Jesper Fredberg i taktikrum med Riemer
Foto: RSC Anderlecht

Fredberg fortæller, at Riemer har taget Anderlecht til et bedre sted i sine to år i klubben, hvor man spillede med om guldet helt til det sidste i den seneste sæson.

– Vi startede heller ikke dårligt i år, men vi har foretaget en evaluering og mener, at vi kan gøre det endnu bedre. Derfor har vi truffet denne beslutning.

– Han tog det, som jeg forventede, som en mand. Med hovedet højt. Han forstår, at det ikke altid er retfærdigt i fodbold, men at der måtte træffes en beslutning, udtaler Fredberg.

Den danske Anderlecht-boss fortæller, at beslutningen først blev truffet torsdag morgen, og nu starter proceduren frem mod at finde en afløser.

Anderlecht fyrer Brian Riemer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P