Solbakken håber på Ødegaard: Vi har en plan med og uden
Selvom Mikel Arteta onsdag var ude med nyt om Martin Ødegaards skade, så har Ståle Solbakken ikke helt mistet håbet om at have stjernen med i landskampene i oktober.
Mikel Arteta var ikke optimist, da han blev spurgt onsdag.
Arsenal-manageren kaldte Martin Ødegaards skade alvorlig, men han ønskede ikke at komme nærmere ind på, hvornår normanden ventes at gøre comeback.
Spanieren gjorde det bare klart, at han håbede, at der ikke ville være taler om måneders pause.
En smule mere optimistisk lader den norske landstræner, Ståle Solbakken, til at være.
Det var netop i en landskamp for Norge, at Ødegaard blev skadet, og frem mod kampene den 10. og 13. oktober, hvor Norge møder henholdsvis Slovenien og Østrig i Nations League, har Solbakken to planer klar.
Arsenals frygt bekræftet: Ødegaard-skade er alvorlig– Vi forbereder os med en plan med Martin og en uden, skriver Solbakken en sms til norske NRK.
Martin Ødegaard står noteret for i alt 61 a-landskampe for Norge.
Siden Solbakkens tiltrædelse som landstræner i marts 2021 har Martin Ødegaard været fast anfører for det norske landshold. Kun to af Solbakkens i alt 38 landskampe som landstræner har Ødegaard misset.