
Medie: FIFA indkalder til krisemøde
FIFA’s præsident Gianni Infantino har indkaldt til krisemøde vedrørende VM for klubhold ifølge The Athletic.

FIFA satser stort.
I december kom det frem, at man har en stor overhaling af VM for Klubhold-formattet.
Dog er FIFA rendt ind i et stort problem omkring den store satsning – der er nemlig ingen, der gider at købe rettigheder til at vise turneringen.

Således mener The Athletic at vide, at FIFA’s præsident, Gianni Infantino, har indkaldt til et krisemøde med globale TV-chefer.
Her er det Infantinos plan at forsøge at skabe interesse for turneringen, da man endnu ikke har kunnet annoncere en eneste TV-aftale, selvom man tidligere var i forhandlinger med Apple, men en handel faldt aldrig på plads.

Derudover har FIFA heller ikke præsenteret et eneste sponsorat.
Det er planen, at det nye format skal debutere i USA den 15. juni 2025 i en turnering, der kommer til at vare indtil den 13. juli 2025.