3F Superligaen

Åh nej – nye skadesproblemer for Brøndby-profil

Nicolai Vallys har endnu til gode at starte en kamp for Brøndby i denne sæson, og nu kan der være yderligere skadesproblemer under opsejling.

Nicolai Vallys jubler sammen med sine holdkammerater i Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

31, 45 og 19.

Så mange minutter har Nicolai Vallys spillet i de seneste tre kampe for Brøndby.

Den 28-årige offensivspiller har i sæsonindledningen været hæmmet af en knæskade, som holdt ham ude af sæsonens første fem superligakampe og alle fire Conference League-kvalifikationskampe.

Nu er der yderligere problemer under opsejling for uheldige Vallys.

Torsdag måtte den tidligere Silkeborg-profil udgå fra træningen før tid. Det skriver mediet bold.dk.

Cheftræner Jesper Sørensen har endnu ikke overblikket over Vallys’ situation.

– Det er for tidligt for mig at sige, hvad der er sket med Vallys, men det er klart, at folk gerne må træne færdigt. Vi er mere glade, end hvis de ikke gør, siger Jesper Sørensen til bold.dk.

Brøndby møder Vallys‘ tidligere klub Silkeborg IF på søndag, men det er pludselig mere tvivlsomt, hvorvidt den 28-årige superligaprofil vil være at finde på sin tidligere hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P