LaLiga

Medie: Barca vil give Lamine Yamal en “superkontrakt”

Lamine Yamal er på grund af sin unge alder endnu ikke udstyret med en professionel kontrakt i FC Barcelona. Det vil den catalanske storklub dog hellere end gerne lave om på.

Lamine Yamal morer sig under et træningspas i FC Barcelona.
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der hersker ingen tvivl om, at Lamine Yamal har en gigantisk stjerne i FC Barcelona.

Foruden at levere på topplan indenfor kridtstregerne, så er han også udset en rolle som ansigtet udadtil i fremtiden.

Og selvom han selv har givet udtryk for, at han håber på at blive i Barca hele sin karriere, kan man ikke vide sig 100 procent sikker på den blot 17-årige stjerne i den catalanske storklubs ledelse.

Det kan man ikke, fordi hans kontrakt lige nu står til at løbe ud i sommeren 2026.

Samtidig er han på grund af sin unge alder endnu ikke på en professionel kontrakt og tjener “kun” et sted mellem en million og halvanden million euro om året.

Læg dertil, at stort set samtlige pengestærke storklubber er klar til at smide astronomiske beløb efter Lamine Yamal.

Alt i alt betyder det, ifølge Marca, at man i Barca har en plan om at forgylde sin unge juvel hurtigst muligt.

Mediet skriver, at der skulle være tale om en “superkontrakt”, som strækker sig over fem år og giver Yamal en løn, der er helt i top. Der nævnes dog ikke noget konkret beløb.

I Barcelona glæder man sig derfor nok til, at Lamine Yamal fylder 18 år.

I denne sæson har han da også kun fortsat med at bevise sig værd, og han står lige nu noteret for tre scoringer og fire oplæg i sæsonens første fem LaLiga-kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P