Kompany svarer tilbage på kritik: Skal jeg give op?
Vincent Kompany giver ikke meget for kritikken om, at hans nuværende job i Bayern München er for stort til ham.
Fra opsigelse i Anderlecht til nedrykning i Burnley og direkte videre til cheftrænerposten i selveste Bayern München.
Det har været lidt af en rejse, Vincent Kompany har været på som træner, efter han i 2020 stoppede sin aktive karriere.
Det fik da også flere til at spærre øjnene op, da Kompany i sommer satte sig i Tysklands største klubtrænersæde, og flere steder har der været kritik af, at Bayern München ansatte en træner, der netop var rykket ned fra Premier League med Burnley.
Den kritik giver Kompany ikke selv meget for.
– [Kritikkerne] fortjener egentlig ikke et svar, men nu giver jeg et hurtigt bare for at bevise min pointe.
– Jeg blev født i Bruxelles, min far var flygtet fra Congo til Belgien. Hvad var oddsene for, at jeg ville komme til at spille Premier League, vinde noget som spiller eller spille for landsholdet. Oddsene er 0,00-et-eller-andet procent.
9-2! Kane nettede fire gange i Bayern-afklapsning– Man kan altid finde noget [kritisk] online, så jeg tager det aldrig personligt. Men det er et interessant emne, for hvad er det meningen, man skal gøre ved det? Give op? Stoppe på grund af noget, andre mener?
– I den verden, vi lever i, synes jeg, at man bør opmuntre folk til at opnå succes, bryde barrierer og udrette noget, lyder det fra Kompany.
Vincent Kompany må siges at have fået en godkendt start på tilværelse som cheftræner for Bayern München.
I sine første fem kampe er det blevet til en pokalsejr over SSV Ulm, tre sejre i Bundesligaen over henholdsvis Wolfsburg, Freiburg og Holstein Kiel, samt senest en 9-2-sejr over Dinamo Zagreb i Champions League.
Bayern München har i de fem kampe scoret 24 mål og lukket fem mål ind.