
Hjulmand vil hjælpe Harder: Forsøger at snakke meget
Conrad Harder fik debut for Sporting søndag aften, og det glæder storklubbens danske anfører, Morten Hjulmand.

Conrad Harder fik debut af Sportings tirsdag aften, da han blev skiftet i første runde af Champions League.
I det 87. minut kom danskeren på banen og var med til at køre en 2-0-sejr hjem til det portugisiske storhold mod franske Lille.
Efterfølgende fortalte en glad Sporting-anfører, danske Morten Hjulmand, at han hjælper den 19-årige Harder med at falde til i hovedstadsklubben.
– Det er godt for ham at have en dansk spiller ved siden af sig. Jeg forsøger at snakke meget med ham og fortælle ham, hvad det betyder at være i Sporting, og jeg er meget glad for at se ham i kamp, udtaler Hjulmand ifølge det portugisiske medie Abola.pt.
Harder sluttede sig til Hjulmand og Sporting i slutningen af sommerens transfervindue og fik sin første sejr tirsdag aften.

Det var ikke kun Harder, der fik debut tirsdag aften. Det var også Morten Hjulmands første kamp i Champions League, og det var en stor drøm, der gik i opfyldelse for landsholdsdynamoen.
– Det var dejligt at spille i denne turnering, det er noget jeg har håbet på i mange år, og at gøre det for Sporting er fantastisk.
– Jeg kan ikke vente til næste runde, lyder det fra Hjulmand.
Hjulmand, Harder og Sporting møder hollandske PSV i næste runde af Champions League.
Sportings nyindkøbte midterforsvarer scorede på et utrolig dommedagshug mod Lille.
