Dansk CL-brag: Kun én dansker på banen
Onsdag aften møder Red Bull Salzburg og Sparta Prag hinanden i Champions League – men det bliver uden flere danskere.
Mange danske fodboldfans havde glædet sig til det såkaldte danskerbrag i onsdagens danskerbrag i Champions League.
Men flere profiler sidder ude med enten skader eller mindre helbredsproblemer.
Det var ikke overraskende, at Maurits Kjærgaard fra Red Bull Salzburg ikke var en del af truppen til opgøret mod Sparta Prag. Men han er ikke den eneste dansker, som sidder ude onsdag aften.
Som det fremgår på de to startopstillinger, så er Peter Vindahl den eneste dansker, som er på banen fra start til aftenens kamp.
Mads Bidstrup fra Salzburg er ikke fløjet med til Tjekkiet, da danskeren sidder ude med sygdom.
– Vi kender Mads (red. Bidstrup), og han er ekstrem vigtig for os. Vores presspil bliver 30 procent bedre med ham, for han løber 14 kilometer per kamp. Jeg har aldrig set noget magen til udtalte Pepijn Lijnders, som er cheftræner for Red Bull Salzburg, til tirsdagens pressemøde.
Den tidligere AGF-spiller Adam Daghim er at finde på bænken for Red Bull Salzburg, men han er ikke eneste dansker, som kan komme ind fra bænken.
For Sparta Prag må man undvære Asger Sørensen, som også døjer med mindre helbredsproblemer. Dog kan den tidligere AaB-spiller, Mathias Ross, komme i aktion for Lars Friis’ tropper fra Tjekkiet.
Kampen går i gang onsdag aften 18:45.