3F Superligaen

Viborg giver lang kontrakt til forsvarstalent

Viborg FF har meddelt mandag, at man har forlænget kontrakten med en af klubbens egne drenge for de kommende fire år.

Lukas Emil Kirkegaard giver hånd til Mads Agesen
Foto: Viborg FF

Viborg FF har mandag forlænget aftalen med forsvarsspilleren Lukas Emil Jørgensen.

Den 19-årige stopper, som kommer fra klubbens eget akademi, har fået en kontrakt med udløb i sommeren 2028.

Viborgs sportsdirektør ser et potentiale i Kirkegaard, som er noteret for et enkelt førsteholdskamp i den grønne trøje.

– Lukas er en af vores egne drenge, som er kommet op i førsteholdstruppen med de dyder, vi gerne vil dyrke her i klubben. Han har en stærk mentalitet, er ydmyg, hårdtarbejdende og så er han meget villig til at lære.

– Vi synes, at han er i en god udvikling, og derfor er det også naturligt for os at forlænge aftalen, og vi glæder os til at se ham fortsætte arbejdet her hos os, udtaler Mads Agesen til klubbens hjemmeside.

Lukas Emil Kirkegaard giver hånd til Mads Agesen
Foto: Viborg FF

Kirkegaard er også glad for mandagens forlængelse, som ikke har krævet mange overvejelser, fortæller han.

– Jeg er selvfølgelig rigtig stolt, så det var ikke nogen svær beslutning. Det er en drøm at spille for den klub, jeg har holdt med hele mit liv, så jeg er bare glad for at fortsætte her, hvor jeg føler mig godt tilpas og kan udvikle mig hver dag.

– Det er stadig nyt at være en fast del af Superliga-truppen, men efter lidt tilvænning, så synes jeg, at det går rigtig godt og jeg mærker fremskridt hver uge.

– Jeg skal bare fortsætte med at arbejde hårdt hver dag og sørge for, at jeg er klar, når chancen kommer, så jeg er klar til at gribe den, slutter Kirkegaard.

Kirkegaard blev rykket op i Viborgs førsteholdstrup i sommer.

AC Horsens’ vilde oprustning: Henter træner i Lyon

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P