Nyankommet Serie A-dansker ramt af knæskade
Hellas Verona må undvære sin danske back mandag aften i Serie A på grund af en forstrækning i knæet.
Han har fået masser af spilletid i Hellas Verona siden sit skifte i sommer. Men nu er Martin Frese ude.
Den danske back er ikke med for Pablo Zanettis mandskabet mandag aften, som møder Lazio på Stadio Olimpico i Rom.
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller er blevet ramt af en forstrækning i knæet, meddeler Hellas Verona på sin hjemmeside.
Elkjær-klubben oplyser ikke, hvor lang tid Frese forventes ude, men sikkert er det, at han ikke er med, når det går løs mod Lazio mandag.
Martin Frese er startet i to af sæsonens tre første kampe for Hellas Verona i Serie A. Han skiftede fra FC Nordsjælland til den italienske klub i juli.
Casper Tengstedt er også ny mand i klubben, og angriberen er at finde i truppen til mandagens kamp, hvor også Gustav Isaksen er med i truppen for Lazio.
Kampen fløjtes op klokken 20:45 og kan ses på TV2 Play.