Herrelandsholdet

– Staben bliver bedre af, at Wieghorst er tilbage

Morten Wieghorst var til seneste landsholdssamling fraværende på grund af et sygdomsforløb. Nu vender han tilbage i en rolle, som glæder fungerende landstræner Lars Knudsen.

Lars Knudsen og Daniel Agger forud for landskampen mod Schweiz.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag formiddag kunne DBU meddele, at Morten Wieghorst er raskmeldt og træder ind i en rolle som assistenttræner til de to kampe.

Derfor vil Lars Knudsen fortsat være fungerende landstræner til landsholdsterminen i oktober.

Knudsen glæder sig over Wieghorsts raskmelding og tilbagevenden til trænerstaben.

– Vi er alle enormt glade for, at Morten har det godt igen. Jeg er klar til at løse opgaven i oktober også og glæder mig til arbejdet. Vi har lige haft en rigtig god samling, hvor vi alle stod sammen og tog fat, siger Lars Knudsen til DBU’s hjemmeside og fortsætter:

– Spillerne trådte i høj grad i karakter og viste, hvor meget de elsker at spille for det her hold og for Danmark. Samtidig har vi en fantastisk stab, som kun bliver endnu bedre af, at Morten nu er med igen.

Wieghorst vender tilbage – men ikke som landstræner

Trænerstaben kommer altså til at bestå af fungerende landstræner Lars Knudsen, mens assistentrænerne bliver Morten Wieghorst, Daniel Agger og Kenneth Weber.

Det er i oktober, at Herrelandsholdet skal i aktion igen. Her venter to udebanekampe mod henholdsvis Spanien og Schweiz.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P