Overblik: Hvor og hvornår spilles pokalfinalen 2025? Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Oddset Pokalen

Overblik: Hvor og hvornår spilles pokalfinalen 2025?

Den danske pokalturnering, Oddset Pokalen, anno 2024/25 er i fuld gang, og for enden af de mange kampe venter den helt stor oplevelse – nemlig pokalfinalen. Men hvor og hvornår finder pokalfinalen 2025 egentlig sted? – Få svaret her.

Silkeborg IF-spillerne løfter trofæet efter sejr i pokalfinalen 2024 over AGF. Nu er Pokalturneringen 2024/25 skudt i gang, men hvor og hvornår spilles pokalfinalen 2025 egentlig? Få svaret her.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

'Hvor og hvornår spilles pokalfinalen 2025?'

Den danske pokalturnering, Oddset Pokalen, for sæsonen 2024/25 nærmer sig sin afslutning.

Alle landets klubber - store som små - har været i aktion undervejs i aktionen, men nu er det sikkert, at Silkeborg har booket den ene plads i pokalfinalen 2025.

Drømmen er slukket for de fleste, men lever fortsat for F.C. København og Viborg, som møder hinanden torsdag aften i en kamp om en plads i pokalfinalen.

Her får du de vigtigste informationer om, hvor og hvornår pokalfinalen 2025 spilles.

Hvor spilles pokalfinalen 2025?

Pokalfinalen spilles som oftest på det danske nationalstadion, Parken i København.

Men i denne sæson er det ikke tilfældet.

Pokalfinalen 2025 spilles således enten på Brøndby Stadion eller MCH Arena i Herning.

Finalestadionet afhænger af, hvilke to klubber, der møder hinanden i pokalfinalen 2025. Bliver det F.C. København, som booker den anden billet efter Silkeborg, spilles pokalfinalen i Herning.

Bliver det Viborg, som venter i finalen for Silkeborg, spilles kampen på Brøndby Stadion.

Divisionsforeningen forklarer: Derfor kan pokalfinalen ende i Herning

Hvornår spilles pokalfinalen 2025?

Kristi Himmelfartsdag er traditionen tro lig med pokalfinale i Danmark.

Det gør sig også gældende i sæsonen 2024/25. Og derfor står det allerede nu klart, at pokalfinalen 2025 spilles den 29. maj 2025.

Få det fulde overblik over, hvem der fortsat er med i kapløbet om en pokalfinaleplads her.

Pokalturneringens opbygning

Oddset Pokalens hovedturnering er opbygget således, at den sparkes i gang med fire indledende runder - runde ét, to, tre og fire.

Klarer man sig gennem de fire første runder, er man fremme ved kvartfinalerne. Her ændrer turneringen format og går over til dobbeltopgør.

Klubberne, der står overfor hinanden i kvartfinalerne og semifinalerne, møder således hinanden over to opgør - en kamp på ude- og hjemmebane. Den samlede vinder sikrer sig videre avancement.

Finalen afgøres den 29. maj 2025. Findes vinderen ikke inden for de første 90 minutter, så venter der yderligere to gange 15 minutter. Er der stadig ikke fundet en vinder, afgøres finalen i en straffesparkskonkurrence.

Her er vinderne af titlen som Pokalfighter gennem tiden – flere profiler iblandt

Oddset Pokalen 2024/25 - runde for runde

Herunder finder du overblikket over samtlige kampdage i Oddset Pokalen 2024/25

Mest læste

Notifications

Notifikationer