Ligue 1

Nu sker det: Fransk stjerne på vej til Højbjerg

Pierre Emile-Højbjerg får meget snart en ny holdkammerat i form af Adrien Rabiot.

Adrien Rabiot under en kamp for det franske landshold.
Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix

Søndag aften bekræftede Marseille, at man er nået til enighed om en aftale med Adrien Rabiot.

Skiftet er dog endnu ikke officielt på plads, da dokumenterne mangler at blive underskrevet og det obligatoriske lægetjek mangler at blive gennemført.

Det er dog blot et spørgsmål om tid, før de sidste detaljer falder i hak. I hvert fald skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at den 29-årige franskmand nu er på vej.

Således har Marseille booket både transport og lægetjek til Rabiot.

Han skriver angiveligt under på en aftale af to års varighed i sin nye klub.

Skiftet til Marseille kan anses som en anelse overraskende.

Rabiot vinkede nemlig farvel til Juventus i løbet af sommeren og blev efterfølgende sat i forbindelse med storklubber som både Manchester United og Liverpool.

I stedet er det altså Marseille, hvor danske Pierre-Emile Højbjerg også er skiftet til for nyligt, der får gavn af den franske landsholdsspiller.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P