3F Superligaen

Lige efter Brøndby-debut: Rajovic netter to gange i test

Det går stærkt for Mileta Rajovic, der efter at have fået sin debut for Brøndby IF søndag aften nu har scoret to gange i en testkamp mandag.

Mileta Rajovic forsøger at fastholde bolden mod Sønderjyske.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag aften fik Mileta Rajovic sin debut for Brøndby, da han blev skiftet ind til sidst i 2-0-sejren over Sønderjyske.

Omkring 16 timer senere skulle han så i aktion igen, da Hvidovre IF bød op til dans i Future Cup.

Og selvom der ikke var mål i støvlerne søndag, havde han ingen problemer med at finde vej til netmaskerne i mandagens kamp.

Således nettede den nyslåede Brøndby-angriber to gange, da Hvidovre IF blev besejret med 5-2.

Også 16-årige Jacob Ambæk kom på måltavlen, mens Kevin Tsheimbe og 18-årige Jonathan Agyekum stod for de to sidste Brøndby-scoringer.

Mileta Rajovic skal nu se om at han holde mandagens målform ved lige, når han og holdkammeraterne gæster Silkeborg IF søndag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P