Grønbæk hyldes efter storkamp – selv roser han holdet
Albert Grønbæk leverede en fremragende præstation, da Stade Rennais vandt slog Montpellier i Ligue 1.
Albert Grønbæk både assisterede og scorede, inden han lod sig udskifte til stående ovationer søndag eftermiddag for Stade Rennais.
Den 23-årige landsholdsspiller leverede en strålende kamp mod Montpellier, som blev besejret med 3-0 i den franske Ligue 1.
Efter kampen var det en beskeden Grønbæk, som kortfattet udtalte sig til pressen.
– Jeg synes, vi havde gode forbindelser. Vi havde mange chancer, og det virkede som om, vi spillede med mere frihed i dag.
– Jeg er tilfreds med resultatet, det var en god kollektiv præstation, udtalte Grønbæk til DAZN efter kampen.
Danskeren blev kåret til kampens spiller hos det franske medie Ouest France, som havde store roser til danskeren efter opgøret.
– Den danske landsholdsspiller var en af kampens helt store profiler. Med en subtil målgivende aflevering ved det første mål, afsluttede han sin fremragende præstation med et pragtmål, hans første for Bretagne-klubben.
– Han blev skiftet ud til stående ovationer fra Roazhon Park i det 68. minut, skriver det franske medie.
Grønbæk og Stade Rennais indtager syvendepladsen i den franske liga. Næste kamp er på hjemme mod RC Lens.
Bah om Grønbæk-samarbejde: Håber at sætte ham i scene