3F Superligaen

Flemming Toft: Lange snakke i F.C. København

De er i gang med lange snakke i F.C. København. På direktionsgangen, på træningsbanen, på tribunen. Jeg vil ikke sige, at de har tabt tråden, men…

Jacob Neestrup ser misfornøjet ud efter nederlag mod FC MIdtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nu er det i sig selv ikke den færdige konklusion på en broget sæsonstart, men der er noget, de skal tale om – og jeg ved, det er sat i værk.

Nederlaget i det midtjyske gjorde ondt, fordi det kom på hylden over “en tendens”. Et kompleks har udviklet sig, og de indrømmer i FCK, at sejre – eller i det mindste pointgevinst – er nødvendigt, mod FC Midtjylland, hvis mesterskabet skal hjem.

De ved i FCK, at der ikke har været en hel sammensat kamp i denne sæson, at det ikke har været muligt med de mange ind- og ud af svingdøren, at finde en grundstamme, der har været mange skader – det har været svært at finde en sammenhæng.

Samtidig er kritikken fra de mange ellers trofaste fans steget – hvilket spillere og trænere har forståelse for. Men de skarpe tunger peger mere og mere mod ejerkredsen, som fansene mener ikke har sportslige prioriteringer. 

Spørgsmålene er nu, hvordan de får skuden på ret køl – og ret køl i FCK er med destinationen det danske mesterskab. Det kiksede i sidste sæson, det må ikke ske igen

Der er noget, de skal tale om – og jeg ved, det er sat i værk.

Flemming Toft

Nu er intet katastrofalt, for sammenligner vi den øjeblikkelige stilling efter en fjerdedel af denne sæson, med samme tidspunkt for et år siden, så er FCK i 2024-25 udgaven seks points efter FC Midtjylland – i 2023-24 sæsonen var FC Midtjylland otte points efter FCK i september. Og vandt med fem points flere end de værste rivaler.

Så alt kan ske. Men især AGF blander sig med alvor og selvforståelse i topstriden, Silkeborg er der, Brøndby og FC Nordsjælland vil være med.

FCM vender topbrag på hovedet og slår FCK

Spørgsmålet er, hvordan blandingen europæisk og det hjemlige vil arte sig. FCK havde Champions League succes sidste år, men gik hjemligt ned. Nu er de der igen. Conference League contra Superligaen.  

Og Parken er ikke længere det samme fort, som tidligere. 

De har stadig troen på det i F.C. København – men de er under pres. Eller som Magnus Mattson sagde det:  “De andre bider os i røven”.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P