NordicBet Ligaen

Av, OB: Brandvarm angriber bekræftet ude i længere tid

OB bekræfter mandag, at Luca Kjerrumgaard er blevet ramt af en fiberskade i venstre baglår.

OB

Fredag kunne Fyens Stiftstidende berette, at Luca Kjerrumgaard udgik fra OB’s træning med en skade.

Lørdag var han ikke med, da det fynske fodboldflagskib spillede 2-2 mod AC Horsens.

Mandag bekræfter OB nu, at den er god nok; den brandvarme angriber er blevet skadet.

– Efter at have scoret mål for både U20-landsholdet og OB skete det, der ikke må ske, da Luca Kjerrumgaard fredag måtte forlade banen med en skade i det venstre baglår, indleder OB på sin hjemmeside.

Også Daniel Borgen, head of medical i OB, sætter ord på situationen og den MR-scanning, som man nu har fået svar på:

– Den bekræfter, at han har fået en fiberskade i det venstre baglår. Prognosen er 4-6 uger, så forventningen er lige nu, at han kan være tilbage i slutningen af oktober, siger Daniel Borgen.

Det er en trist besked for både OB og ikke mindst den 21-årige angriber selv, der i denne sæson har lagt fra land med 10 scoringer og tre oplæg i NordicBet Ligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P