Ligue 1

Utrolige Grønbæk fortsætter stimen: Scorer og assisterer

Albert Grønbæk er et af de hotteste navne i Fodbolddanmark, og det satte den unge aarhusianer en stor og fed streg under søndag eftermiddag.

Albert Grønbæk fejrer sin scoring for Herrelandsholdet under landskampen mellem Danmark og Serbien.
Foto: Sofus Lykke Christensen
Ligue 1 | Runde 4
| Roazhon Park | 15 sep 202415.00
Rennes
Rennes
u t v t t
3 : 0
Slut
Montpellier
Montpellier
t u u t t
L. Blas
24′
A. Kalimuendo
35′
A. Grønbæk
60′

Albert Grønbæk har virkelig tur i den.

Den nyslåede danske landsholdsspiller har taget sit sprudlende spil med hjem til sin nye klub i Frankrig.

Søndag eftermiddag var den unge aarhusianer nemlig her, der og alle vegne, da Stade Rennes drev gæk med Montpellier hjemme på Roazhon Park.

Foto: Stade Rennes

Efter 24 minutters spil var Albert Grønbæk involveret for første gang, da han iscenesatte holdkammerat Ludovic Blas, som efter et frispark kunne åbne kampen med en scoring til 1-0.

Endnu en Rennes-scoring fulgte før pausen, men her var Grønbæk ikke direkte involveret.

Det var han i stedet i anden halvleg, da den 23-årige offensivspiller viste prøvelser på sine vævre driblinger.

Albert Grønbæk modtog bolden på kanten af feltet, hvorefter han med to-tre skarpe træk bevægede sig ind i feltet, før bolden blev banket ind til 3-0 efter en times spil.

Du kan se målet i bunden af artiklen.

Albert Grønbæk fejrer sin scoring for Herrelandsholdet under landskampen mellem Danmark og Serbien.
Foto: Sofus Lykke Christensen

Efter sin pragtpræstation vurderede Rennes‘ cheftræner, Julien Stephan, at den unge dansker havde fortjent noget ekstra pause, da Grønbæk blev pillet ud efter 68 minutter.

Resten af opgøret bød ikke på flere scoringer, og således kan den unge dansker bryste sig af en sejr, sit første mål og første assist i den franske Ligue 1.

Albert Grønbæk stemplede for alvor også ind på landsholdet under den vikarierende landstræner Lars Knudsen, som heller ikke kan finde superlativer nok, når han skal beskrive den vævre offensivspiller.

Knudsen hylder Grønbæk: Det er det, Albert han kan

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P