3F Superligaen

Trods otte kampe uden point: Rykker ikke ned

Vejle Boldklub blev søndag eftermiddag kørt over af Viborg FF, men alligevel tror midtbaneprofil på, at man overlever.

Lundrim Hetemi slår en aflevering under 3F Superliga-kampen mellem Vejle og FC Nordsjælland.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Superligaen | Runde 8
| Vejle Stadion | 15 sep 202416.00
Vejle Boldklub
Vejle Boldklub
t t t t u
0 : 5
Slut
Viborg FF
Viborg FF
t u v u v
J. Grønning
45’+1′
Serginho
55′
I. Jensen
65′
A. Ementa
68′
A. Ementa
85′

Otte kampe – nul point.

Sådan lyder pointhøsten for Vejle Boldklub i Superligaen hidtil.

Det er ikke just prangende, og det blev heller ikke kønnere efter 0-5-afklapsningen hjemme i Nørreskoven mod Viborg FF.

Alligevel er midtbaneprofil Lundrim Hetemi stensikker på, at man ikke rykker ned.

Lundrim Hetemi slår en aflevering under 3F Superliga-kampen mellem Vejle og FC Nordsjælland.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– Vi er ikke rykket ned endnu, når der er gået 32 kampe, og hvis vi rykker ned, så tager vi den til den tid, men der er fem point op, og vi tror stadig på det, men det selvfølgelig svært efter sådan en 0-5 her at snakke om alt det gode – for der var ikke meget godt.

Hvordan kan du overbevise mig, om at I nok skal overleve i 3F Superligaen?

– Jamen, vi gjorde det i sidste sæson, og i starten af den her sæson er det jo ikke sådan, at vi er blevet spillet ud af banen i alle otte kampe, men vi er nødt til at finde tilbage til noget af det gode der var i sidste sæson.

– Jeg har tillid til mine medspillere. Vi ser ikke gode ud i dag, jeg ser ikke god ud i dag og det gør mine holdkammerater heller ikke.

– Men jeg ser mine medspillere til træning hver dag, og jeg synes vi har mange gode spillere og generelt et rigtigt godt hold, som støtter hinanden.

– Jeg kan ikke overbevise dig med det, der var på banen, men jeg kan love dig for, at når der er gået 32 kampe, så er vi ikke rykket ned, fortæller Lundrim Hetemi til TV 2 efter 0-5-blamagen mod Viborg.

Den sløve form i Nørreskoven fik også spørgsmålet om tilliden til cheftræner Ivan Prelec til at rejse sig hos TV 2’s reporter.

Er der stadig opbakning til træneren?

– Det handler ikke om træneren. Når vi taber 0-5, så er det lige meget, om Pep Guardiola han er træneren. Det er os selv det handler om – det er spillerne, fortæller Hetemi.

Der venter Vejle endnu en svær opgave i næste spillerunde, når turen går til Sønderjylland, hvor Sønderjyske byder op til kamp på Sydbank Park.

Den kamp spilles på søndag, og du kan se den på TV 2 Sport, når den sparkes i gang klokken 14:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P