
Officielt: Marseille henter fransk landsholdsprofil
Olympique Marseille har netop offentliggjort, at man har hentet en stor fransk landsholdsprofil til klubben.

Foto: Carmen Jaspersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Olympique Marseille har forstærket sig på midtbanepositionen.
Her kommer Pierre Emile Højbjerg fremover til at dele rampelyset med ingen ringere end Adrien Rabiot.
Ligue 1-klubben oplyser nemlig søndag aften, at man har sikret sig en aftale med den 29-årige franske landsholdsspiller.
Nu mangler der blot, at den nu tidligere Juventus-stjerne består det obligatoriske lægetjek, før han officielt skriver under med Marseille.
Ligue 1-klubben oplyser ikke, hvor lang en kontrakt, man har tilbudt Rabiot, men den franske journalist Santi Aouna mener at vide, at det drejer sig om en toårig aftale.