Officielt: Chiellini vender hjem til Juventus
Juventus har netop bekræftet, at Giorgio Chiellini tilslutter sig klubben i en administrativ rolle.
En legende vender hjem.
Således har Juventus netop bekræftet, at Giorgio Chiellini vender hjem til ‘Den Gamle Dame’.
Det er dog ikke længere som spiller, at Chiellini skal repræsentere den italienske storklub.
Han skal i stedet udfylde en rolle, hvor han opretholder et godt forhold til de nationale og internationale fodboldinstitutioner. Det beskriver Juventus på sin hjemmeside.
– Chiellini forlod aldrig rigtig Juventus – hans hjerte, sjæl og værdier er altid forblevet i takt med klubben både på og udenfor banen. Fra den 16. september vil han påtage sig rollen som chef for institutionelle fodboldrelationer, skriver klubben.
Chiellini spillede i alt 561 kampe for Juventus, hvori han nettede 36 gange og assisterede 26 gange.
Nu vender den 40-årige italiener altså tilbage til sin hjerteklub, som han forlod, da han tilbragte det sidste halve år af sin aktive karriere for Los Angeles FC.
Officielt: Giorgio Chiellini indstiller karrieren