Premier League

– Det er et spørgsmål om tid, før Frank ryger til en storklub

Pep Guardiola bliver ved med at rose Thomas Frank, efter Manchester City knebent slog Brentford lørdag aften.

Thomas Frank og Pep Guardiola hyggesnakker efter kampen mellem Brentford og Manchester City.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

De rosende ord vil ingen ende tage.

Pep Guardiola var fuld af rosende ord, efter Manchester City knebent slog Thomas Franks Brentford 2-1 lørdag aften.

Guardiola måber over Brentford: Er stor fan af Frank

Men den spanske geni-træner var ikke færdig med at hylde danske Frank. Nej, han har talt i varme vendinger om den 50-årige dansker ad flere omgange.

Ifølge Fabrizio Romano spåede Guardiola nemlig en stor fremtid for Frank, da City-sejren var i hus.

– Det er et spørgsmål om tid, før Thomas Frank ryger til en stor europæisk klub. Han får sådan et job.

– Jeg er god til få ting, men at læse en træner er jeg god til, jeg ved, hvem der er gode, sagde Guardiola altså ifølge Romano.

Og selvom Guardiola muligvis underspiller sine kompetencer, har han en pointe.

Frank er nemlig blevet sat i forbindelse med trænersæder i både Liverpool, Chelsea og Tottenham gennem de seneste sæsoner, men hidtil er det store skifte altså udeblevet.

Brentford har nydt en blandet start på Premier League-sæsonen, hvor det indtil videre er blevet til seks point i de første fire kampe.

Dog har kampprogrammet spillet ‘Bierne’ et puds, da man både har mødt Manchester City og Liverpool allerede.

Næste opgave i Premier League er ligeledes noget af en mundfuld, da Brentford drager til det nordlige London den 21. september, hvor Tottenham venter dem.

Den første nogensinde – Haaland smadrer PL-rekord

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P