Ekstraklasa

Frederiksen og Lech udraderer kommende FCK-modstander

Lech Poznan vandt lørdag aften 5-0 og topper fortsat den polske liga.

Niels Frederiksen på vej ind på banen hos Lech Poznan
Foto: Lech Poznan

Niels Frederiksens gode start i Lech Poznan fortsatte lørdag aften, da rækkens sjetteplads Jagiellonia gæstede Enea Stadium.

Det er yderst tæt i den polske liga, hvor der blot er fire point mellem rækkens nummer ét, Lech Poznan, og nummer seks, Jagiellonia.

Derfor var der også vigtige point på spil for Frederiksens tropper, som kom foran efter 25 minutter spil. Gæsterne blev en mand mindre efter 38 minutter. Derfra så Lech sig ikke tilbage.

Kort før pause kom Lech på 2-0, men alligevel skulle kampen helt ind til det 81. minut, før det næste mål faldt ved Filip Szymczak på et straffespark. 3-0.

Kort før slutfløjt scorede Jagiellonia selvmål og i overtiden lukkede og slukkede Filip Jagiello, da han gjorde det til kampens resultat 5-0.

Dermed konsoliderede Frederiksens mandskab sin førsteplads i Ekstraklasa og banede samtidig vejen for F.C. København, som skal møde Jagiellonia den 3. oktober i Conference League.

Niels Frederiksen overtog tøjlerne i Lech Poznan i sommer og har gang i sin første sæson i Polen. Der er spillet otte kampe i Ekstraklasa.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P