Bundesligaen

Frederik Rønnow blev helten til sidst mod RB Leipzig

Union Berlin spillede uafgjort lørdag eftermiddag på udebane mod RB Leipzig. Og det var takket være en storspillede Frederik Rønnow.

Frederik Rønnows fantomredning gav Union Berlin point mod freiburg.
Foto: Union Berlin
Bundesligaen | Runde 3
| Red Bull Arena | 14 sep 202415.30
RB Leipzig
RB Leipzig
u u u v v
0 : 0
Slut
Union Berlin
Union Berlin
t t v u v

Frederik Rønnow indtog en hovedrolle lørdag eftermiddag, da Union Berlin hentede et hårdtilkæmpet point på udebane mod RB Leipzig.

Den danske målmand pillede nemlig på smukkeste vis et straffespark et kvarter før tid, hvor Lois Opendas afslutning blev læst og reddet helt ude ved stolpen.

Forud var gået en kamp, hvor Union Berlins defensiv var under et massivt tryk fra RB Leipzig, som startede med Yussuf Poulsen på bænken.

Leipzig sad på spillet og angrebene rullede ned mod Rønnows mål, men hovedstadsholdet holdte stand.

I anden halvleg fortsatte Leipzigs bolddominans, men Union Berlin formåede alligevel at bide fra sig og kom også frem til flere afslutninger.

Rønnow pillede straffesparket et kvarter før tid og i overtiden diskede den 32-årige østjyde op med endnu en fantomredning, som sikrede 0-0 og et vigtigt point til Union Berlin.

Robert Skov så hele kampen fra bænken for Union Berlin, som nu indtager ottendepladsen i Bundesligaen efter tre kampe.

Se Rønnows redning øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P