Premier League

Medie: Liverpool gearer op i jagten på Bayern-stjerne

Liverpools interesse for Bayern Münchens Jamal Musiala er efter sigende stigende.

Jamal Musiala sammen med Florian Wirtz efter en landskamp for Tyskland.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der findes næppe en klub, som ikke godt kunne tænke sig at have Jamal Musiala på holdkortet.

Skal man tro mediet CaughtOffside, så gælder det ikke mindst Liverpool.

Det forlyder nemlig, at Merseyside-klubbens interesse for Musiala kun er tiltagende.

Liverpool skulle særligt øjne en chance for at gøre drømmene om at hente Musiala til virkelighed, fordi den 21-årige tyske landsholdsspiller har kontraktudløb om to år.

I Bayern München er man dog fuldt ud opmærksomme på situationen. Den sydtyske storklub har også for nyligt udtalt offentligt, at man arbejder på at forlænge aftalen med den kreative offensivspiller. Noget, som man i øvrigt føler sig ganske optimistiske omkring.

Foruden Liverpool bliver klubber som Manchester City, Real Madrid og Paris Saint-Germain også meldt interesserede.

Ifølge mediet skal eventuelle bejlere dog være klar til at diske op med så meget som 150 millioner pund. Det svarer til svimlende 1,3 milliarder kroner.

Jamal Musiala står sin unge alder til trods allerede noteret for 166 førsteholdskampe i Bayern München.

Her er det indtil videre blevet til 44 scoringer og 31 oplæg.

Han er også allerede en af de allerstørste stjerner på det tyske A-landshold, hvor han har rundet 36 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P