Høgh målscorer i Bodø/Glimt-sejr over Jakob Michelsen
Den tidligere AaB-spiller Kasper Høgh kom på scoringstavlen ad to gange, da Bodø/Glimt nedlagde Jakob Michelsens HamKam i Eliteserien.
Bodø/Glimt sikrede sig fredag aften en 3-0 sejr over Jakob Michelsens HamKam i den norske Eliteserien.
Her var det især danske Kasper Høgh, der gjorde sig bemærket, da danskeren inden for 10 minutter i anden halvleg scorede to gange for Bodø/Glimt.
Første scoring faldt efter 54 minutter, mens det samtidig var en tidligere Superliga-kending i Håkon Evjen, som tidligere har spiller for Brøndby IF, der leverede assisten til Høghs scoring til 2-0 i det 64. minut.
Den tidligere BIF-spiller kom dog også selv på tavlen blot fire minutter senere, da Evjen scorede kampens sidste mål til 3-0 efter 68 minutter.
Udover Kasper Høgh var også danskerne Philip Zinkernagel og Villads Nielsen i aktion.
Bodø/Glimts 3-0 sejr betyder, at det norske mandskab fører Eliteserien efter 22 runder med 50 point, mens HamKam indtager niendepladsen med 25 point.