Bundesligaen

Hårdt tilkæmpet Dortmund-sejr mod Heidenheim

Dortmund vandt fredag aften hjemme over Heidenheim i Bundesligaen, hvor danske Mikkel Kaufmann fik en hovedrolle for udeholdet.

Emre Can scorede kampens sidste mål til 4-2, da Dortmund hjemme mødte Heidenheim i Bundesligaen.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix.

4-2 blev resultatet, da Borussia Dortmund på hjemmebane vandt over Heidenheim.

Her lignede det ellers til pausen, at Dortmund uden de store problemer ville køre en sikker sejr hjem mod Heidenheim.

Hjemmeholdet gik nemlig til pause foran med 3-1 efter en scoring af Dortmunds Donyell Malen og to af Karim Adeyemi, mens Marvin Pieringer stod for Heidenheims ene mål.

I anden halvleg endte der dog med at komme spænding i opgøret, da indskiftede Mikkel Kaufmann træk et straffespark til udeholdet i det 74. minut.

Den mulighed udnyttede Maximillian Breunig, da satte reduceringen ind til 3-2.

Kort før tid blev al form for spænding dog ødelagt, da Emre Can på et straffespark scorede kampens sidste mål til 4-2 i det 93. minut.

Dermed indtager Dortmund en foreløbig førsteplads i Bundesligaen med syv point efter tre kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P