Premier League

Arteta om Sterling-handel: Jeg skulle kun bruge 10 sekunder

Arsenal hentede overraskende Raheem Sterling på sidstedagen af sommerens transfervindue. Ifølge London-klubbens manager, Mikel Arteta, skulle han dog ikke bruge mange sekunder på at blive overbevist om signingen.

Raheem Sterling præsenteres i Arsenal
Foto: Arsenal.com

Raheem Sterling sikrede sig i sidste øjeblik et skifte til Arsenal denne sommer.

Den engelske kantspiller var blevet frosset ud i Chelsea, og var derfor nødsaget til at finde en ny klub, hvis der skulle komme minutter i benene i denne sæson.

Her var først Manchester United inde i billedet, men i sidste ende havnede Sterling overraskende i Arsenal.

Men spørger man Arsenals manager, Mikel Arteta, der har en fortid med Sterling i Manchester City, så var spanieren hurtigt overbevist om at hente Chelsea-spilleren.

– I det første opkald jeg havde med ham, vidste jeg allerede efter 10 sekunder, at vi var nødt til at hente ham, fordi han ville virkelig gerne.

– Og det var mit eneste spørgsmålstegn. Hvilket stadie var han på i sin karriere? Det vidste jeg efter 10 sekunder, så jeg hentede ham, siger Mikel Arteta på pressemødet fredag ifølge Arsenal hjemmeside.

Raheem Sterling kan få sin Arsenal-debut søndag, når The Gunners møder Tottenham i North London-derby.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P