Premier League

Tottenham-spiller sigtet for racisme mod holdkammerat

Rodrigo Bentancur er endnu en gang kommet i fedtefadet hos et forbund. Den her gang er det for en racistisk kommentar mod sin egen medspiller fra Tottenham.

Bentancur hjulper med Son efter mål
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Det engelske forbund har torsdag formiddag sigtet Rodrigo Bentancur for racisme.

Det kommer i kølvandet på en udtalelse, som Bentancur kom med i et TV-program tilbage i juni, hvor han angiveligt ytrede sig racistisk om sin egen holdkammerat Heung-min Son.

En kommentar, som han har fået massiv kritik for og sidenhen blevet anklaget for racisme.

Kommentaren kom i forbindelse med et TV-program i juni, hvor en journalist spurgte Bentancur, om han kunne skaffe en Tottenham-trøje.

Her tilbød Bentancur en Son-trøje til journalisten efterfulgt af en kommentar, som midtbanespilleren er blevet voldsomt kritiseret for.

– Sonnys? Det kunne også være Sonnys fætter. De ser alle sammen ens ud, sagde Bentancur efterfulgt af et grin.

Han var dog hurtigt ude og undskylde overfor sin holdkammerat.

– Sonny, min bror. Jeg undskylder over for dig for det, der skete. Det var bare en meget dårlig joke! Du ved, at jeg elsker dig, og jeg ville aldrig være respektløs over for dig eller såre dig eller nogen anden, skrev Bentancur på Instagram.

Men nu har det engelske forbund sigtet Bentancur, selvom holdkammeraten har tilgivet ham:

– Jeg har talt med Bentancur. Han begik en fejl, det ved han, og han har undskyldt. Han ville aldrig bevidst sige noget stødende. Vi er brødre, og der er intet, der har ændret sig. Vi er ovre det, vi er forenede, og vi vil komme sammen tilbage til pre-season og kæmpe for vores klub, lød det i juni fra Heung Min Son.

Det er ikke første gang på kort tid, at Bentancur er i fedtefadet hos et forbund.

Han afsoner i øjeblikket en fire spilledagskarantæne, efter han havde tyret en flaske op mod tilskuerpladserne under Columbia-kampen ved Copa America i sommer.

Han endte endda med at ramme sin egen landsmand, da det var en fra den uruguayanske stab, som han ramte med flasken.

Tottenham-spilleren og 11 andre uruguayske spillere blev sigtet af det sydamerikanske forbund i august efter urolighederne i forbindelse med Copa America-kampen mod Columbia.

Bentancur mangler at afsone to VM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Peru og Ecuador.

Derudover skal han betale en bøde på 108.000 danske kroner efter urolighederne til Copa America.

Midtbanespilleren har indtil den 19 september til at reagere på sigtelsen fra det engelske forbund.

Tottenham var ude og tage afstand fra Bentacurs udtalelse kort tid efter, hvor de medgav deres fulde opbakning til den sydkoreanske stjernespiller Son.

– Vi vil foretage et udannelsesprogram for vores spillere med udgangspunkt i diversitet, ligestilling og inklusion. Vi støtter fuldt ud, at vores anfører Sonny trækker en streg i sandet efter den periode, udtalte klubben.

“This will include further education for all players in line with our diversity, equality and inclusion objectives. We fully support that our captain Sonny feels that he can draw a line under the incident and that the team can focus on the new season ahead.

Dermed kan han stadig komme i aktion til North London Derby på søndag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P