Portugisisk Fodbold

Storklub stiller alle transferdetaljer til åbent skue

FC Porto har oprettet en ny underside på sin hjemmeside, hvor alle detaljer fra klubbens handler figurerer.

FC Portos spillere jubler efter scoring på Gil Vicente
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Normalt er transfers i fodboldverdenen forbundet med lyssky kontrakter og stort hemmelighedskræmmeri.

Men det er tilsyneladende slut i FC Porto.

Den portugisiske storklub har nemlig valgt at offentliggøre alle detaljer, pengebeløb og kontraktlige aftaler fra sommerens transfers.

De ligger nu til åbent skue på klubbens egen hjemmeside, og og det er bemærkelsesværdige detaljer, som nu kan læses med få klik.

Blandt andet ses det, at klubben betalte 112 millioner kroner for Samuel Omorodion, som blev hentet i Atletico Madrid i august.

Det står også klart, at Porto fik 82 millioner kroner for David Carmo, som man solgte til Nottingham Forest – endda med en videresalgsklausul på ti procent.

Skærmklip fra Portos hjemmeside
Foto: Skærmklip fra fcporto.pt

Særligt interessant er det, at den store svenske agent Hasan Cetinkayas virksomhed, HCM Sports Management, som også har flere danske spillere i stalden, modtog knap 600.000 kroner i agenthonorar for salget af Deniz Gül fra Hammarby til Porto.

FC Porto kalder det nye tiltag for en ‘gennemsigtighedsportal’, og vil blandt andet uploade organisatoriske og finansielle detaljer til fuld skue til klubbens medlemmer.

– Gennem denne portal, i overensstemmelse med de højeste internationale standarder for gennemsigtighed og adgang til information, ønsker FC Porto at stå til ansvar over for sine medlemmer, partnere, aktionærer og øvrige investorer i koncernens virksomheder.

Samu Omorodion skifter til FC Porto
Samuel Omorodion (tv.) med klubpræsident André Villa-Boas. Foto: FC Porto

FC Porto blev tidligere på året pålagt en bøde på 11 millioner kroner af UEFA. I samme ombæring modtog klubben også en advarsel om en etårig udelukkelse fra europæiske turneringer som følge af manglende betalinger til klubbens gældsposter.

André Villas-Boas, tidligere manager i blandt andet Chelsea FC, er klubpræsident i FC Porto.

Harder-konkurrent koster 100 millioner: Nok lidt for meget

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P