Medie: Chelsea udlejer angriber til Tyrkiet efter kollapset handel
Chelsea-angriberen David Datro Fofana skal efter alt at dømme på endnu et lejeophold – denne gang til tyrkisk fodbold.
David Datro Fofana skal igen lånes ud.
Det mener den italienske transferjournalist Fabrizio Romano at vide.
Denne gang til tyrkiske Göztepe, der er kommet på banen, efter et skifte til AEK Athen er brudt sammen. Her skal han spendere resten af sæsonen – medmindre Chelsea kalder ham tilbage.
Romano skriver, at Chelsea får mulighed for at bringe Fofana tilbage til Stamford Bridge allerede den 1. januar.
Derudover har Göztepe også fået en købsklausul flettet ind i handlen, skulle den tyrkiske klubs ledelse lide, hvad de ser.
Det er tredje gang, Chelsea sender David Datro Fofana på lejeophold.
Herunder kan du læse historien om Fofanas skifte til græsk fodbold, som nu er faldet til jorden:
Medie: Chelsea-spids klar til græsk fodboldHan blev købt i norske Molde i januar 2023, og siden er det blevet til et halvt år i Union Berlin og et halvt år i Burnley.
David Datro Fofana står noteret for fire kampe i Chelsea-trøjen. Han har stadig sit første mål til gode for The Blues.