3F Superligaen

Justitsminister overvejer tilskuerløse derbys

Hvis ikke klubberne snart får styr på situationen, risikerer man nu at skulle spille derbys på tomme stadions i Danmark.

Justits minister Peter Hummelgaard til gudstjeneste
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Alle kan huske, hvordan det var at se fodbold, da Covid-19 havde gjort større offentlige forsamlinger forbudte.

De forskellige fodboldstadions var i stedet for tilskuere fyldt med en nærmest larmende stilhed – og hjemme foran fjernsynet manglede atmosfæren på de forskellige stadions i dén grad også.

Det scenarie kan nu blive en realitet på ny i nogle af dansk fodbolds allerstørste kampe.

I hvert fald vil man rent politisk nu overveje, om det er tid til at forbyde tilskuere til de danske derbys, der er forfulgt af vold og problemer.

Det fortæller justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et interview med DR.

– Er der ikke noget af det, der lykkes, så er jeg klar til at sige, at så kan det være, vi skal køre en længere periode, hvor de store klubber, hvor der altid er ballade, ikke får lov til at spille med fans eller udebanefans, siger Peter Hummelgaard til DR.

Justitsministerens udtalelse falder i forlængelse af, at han opfordrer klubberne til at få “ryddet op i egne rækker”.

Udtalelserne kommer forud for torsdagens møde mellem ministeren, F.C. København, Brøndby IF, deres fanklubber og en række andre organisationer.

Mødet afvikles 11 dage efter det seneste derby mellem FCK og Brøndby, hvor der blandt andet blev begået vold mod politiet, ligesom også en meget omtalt sag med en 7-Eleven, der blev plyndret, fandt sted.

Du kan læse meget mere om sidstnævnte sag nedenfor

Brøndby-fans plyndrer 7-Eleven efter derby
7-Elevens direktør reagerer på Brøndby-fans’ plyndring
DSB med opråb til klubberne – Brøndby er klar til dialog

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P