Fremad henter to spillere med Superliga-erfaring
Aarhus Fremad mener serious business i den igangværende sæson. I hvert fald kan Campo erfare, at klubben forstærker sig med to spillere, som begge har Superliga-fodbold på CV’et.
Der har været travlhed på Riisvangen de seneste par dage.
Aarhus Fremad har hentet to spillere til klubben, og det er begge spillere med Superliga-erfaring, der styrker kultklubbens oprykningsplaner.
Campo kan erfare, at den aarhusianske klub henter både Jonas Thorsen og Jashar Beluli.
Begge spillere har siden 1. juli været klubløse, men nu trækker både Thorsen og Beluli den sortgule trøje over hovedet.
34-årige Jonas Thorsen har den sommer trænet med hos både Silkeborg IF og NordicBet Liga-klubben Kolding IF.
Jonas Thorsen træner med i NordicBet Liga-klubDet har ikke kastet en aftale af sig hos sidste års nummer tre i NordicBet Ligaen, og nu står den i stedet på 2. divisionsfodbold, hvor han sammen med Aarhus Fremad skal jagte oprykningen.
Thorsen har spillet over 150 superligakampefor henholdsvis Viborg FF og AC Horsens.
20-årige Jashar Beluli har ligesom Thorsen en fortid i AC Horsens, idet han har været en del af klubben siden september 2021.
I den tid er det blevet til to optrædener i 3F Superliga for den 20-årige spiller, der desuden fik 12 kampe i NordicBet Ligaen sidste sæson.
Nu kan begge spillere kalde Riisvangen Stadion for deres nye hjemmebane.