Braithwaite kan få rutineret top-keeper som holdkammerat
Martin Braithwaite kan muligvis se frem til at få den tidligere top-keeper Keylor Navas som ny holdkammerat i Gremio. Det erfarer blandt andre CNN.
Han fik ikke forlænget sin kontrakt i PSG denne sommer.
Siden da har 37-årige Keylor Navas været på jagt efter en ny arbejdsgiver.
Nu beretter CNN Brasil, at manden, der tidligere har været førstemålmand for Real Madrid og PSG, meget vel kan være på vej til Brasilien, hvor han kan komme til at spille sammen med Martin Braithwaite.
Således mener CNN at vide, at Grêmio har fået muligheden for at skrive under med Navas, der er blevet tilbudt til den brasilianske klub.
Andre medier – herunder Fichajes – skriver, at Grêmio skulle være ret så klar på ideen om at få den costaricanske målmand ind i folden.
Men det skal til at gå stærkt, for i Brasilien kan man ikke registrere nye spillere efter den 20. september.
Medie: Braithwaite får skarp konkurrence i BrasilienCNN oplyser også, at Navas har bud fra ‘den arabiske verden’, men at han altså også overvejer muligheden for at spille i Brasilien – sammen med danske Braithwaite.