Premier League

Medie: Chelsea-spids klar til græsk fodbold

David Datro Fofana er efter alt at dømme på vej til Grækenland på en lejeaftale, hvori der også er en købsoption.

David Datro Fofana forsøger at fastholde bolden i en kamp mod Manchester United.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

David Datro Fofana har kurs mod den græske hovedstad.

I hvert fald skriver BBC-journalisten Nizaar Kinsella på X, at den 21-årige Chelsea-angriber snart bliver præsenteret i AEK Athen.

Her kommer han angiveligt til at tage resten af sæsonen på leje.

Med i aftalen skulle der også være en købsoption på hele 20 millioner pund, svarende til 177 millioner kroner.

Ifølge Nizaar Kinsella er det dog meget usandsynligt, at AEK Athen kommer til at aktivere købsoptionen, da prisen ganske enkelt er for høj.

I stedet skal det nok nærmere anses som et signal fra Chelsea til andre større topklubber om, hvad prisen på David Datro Fofana er, såfremt man ønsker at tilknytte ham permanent.

Den ivorianske angriber skiftede til Chelsea fra norske Molde i begyndelsen af 2023. Det er dog blot til til fire kampe i den engelske storklub. Han var i foråret udlejet til Burnley.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P