Mata hylder FC Nordsjælland: Ekstraordinær kultur
Juan Mata har kun positive ting at sige om sin korte tid i FC Nordsjælland, hvor han trænede med siden juli.
Mata elsker Nordsjælland.
I juli kom det frem, at ingen ringere end den tidligere Europa- og verdensmester trænede med i FC Nordsjælland.
Det var dog kun på lånt tid for Farum-klubben, da den nu 36-årige spanier har skrevet under med Western Sydney i Australien.
Juan Mata klar til mere: Ny klub – nyt kontinentDen spanske maestro har dog kun gode ting at sige om FCN efter sit korte ophold.
– Der skal lyde en stor tak til Right to Dream og især til FC Nordsjælland for at invitere mig til at træne med de sidste par uger.
– Det har været en meget positiv oplevels at lære klubbens ekstraordinære kultur at kende på tæt hold, imens jeg har kunnet holde formen ved lige og forberede mig på det næste kapitel i min karriere.
– Jeg ønsker klubben al held og lykke denne sæson – og endnu en gang tak, skriver Juan Mata på sin hjemmeside.
Juan Mata var i forvejen en god ven af FC Nordsjælland, da han er medstifter af den velgørende organisation ved navn Common Goal, som FCN også er medlem af.
Hvad er Common Goal?
Common Goal er en organisation, der arbejder for at fremme fremskridt mod verdensmålene.
Det forsøger organisationen, ved at få professionelle fodboldspillere og trænere til at donere én enkelt procent af sin løn til en kollektiv fond, som går til velgørende formål.