
Dansk drømmekasse nomineret til rundens mål
UEFA har nomineret Yussuf Poulsens saksesparkskasse mod Serbien til rundens mål i Nations League.

Foto: Sofus Lykke Christensen
Yussuf Poulsens flotte saksesparksmål mod Serbien tog overskrifter verden over – også i UEFA er man imponeret.
Så imponeret, at den danske angribers 2-0-kasse er blandt de fire nomineret til rundens mål i Nations League.

De øvrige nominerede tæller Benjamin Sesko, som scorede en flot kasse efter en dribletur, og et smukt langskudsmål af Georgiens Kochorashvili. Derudover er Enis Bardhis frisparks mål for Nordmakedonien også nomineret.
Alle fire mål kan ses på UEFA’s hjemmeside, hvor også en stemme kan afgives. Se alle fire mål her.