
Selvtilliden fejler intet: Vi kommer i finalen ved VM 2026
Godt nok befinder det brasilianske landshold sig ikke i en videre god periode. Alligevel er selvtilliden i top.

Med syv kampe spillet befinder Brasilien sig blot på fjerdepladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation.
Blandt andet har man været inde i en stime på tre nederlag i streg.
Alligevel er selvtilliden i top, når snakken falder på VM-slutrunden i 2026.
I hvert fald er landstræner Dorival Junior ikke det mindste i tvivl om, at man som minimum kommer i finalen ved den næste store slutrunde.
– Vi kommer til at være i finalen ved VM 2026. Vi bliver finalister.
– Du kan bare filme mig, mens jeg siger det. Jeg er slet ikke i tvivl – vi kommer til at være der, siger den brasilianske landstræner ifølge journalisten Fabrizio Romano.
VM 2026 afvikles i de første sommermåneder i USA, Mexico og Canada.
Brasilien spiller næste gang natten til onsdag ude mod Paraguay.