
Ophævet i Horsens: Søren Reese på plads i ny klub
Søren Reese og AC Horsens valgte sent i august at ophæve samarbejdet, men nu har den 31-årige forsvarsspiller fundet sig en ny klub.

Foto: Fremad Amager
Søren Reese har fundet sig et nyt sted at spille fodbold.
Efter bruddet med AC Horsens i august er den 31-årige midtstopper nu landet i Fremad Amager.
Det bekræfter 2. divisionsklubben i en video på sin Facebook-side, hvor Søren Reese fortæller, at han glæder sig til at tørne ud i den blå trøje.
Det har han allerede mulighed for samme dag, som han bliver præsenteret, da han er på bænken til Oddset Pokal-kampen mod Nykøbing FC.
Den kamp sparkes i gang klokken klokken 19:00.
