LaLiga

Medie: Barca-ex kan være på vej tilbage til Catalonien

Man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Sådan lyder ordsproget i hvert fald, men det er Barca ligeglade med. De er angiveligt meget opmærksomme på den vilde start på sæsonen, som en af klubbens tidligere spillere har haft.

Oscar Mingueza i kamp for Celta Vigo.
Foto: Miguel Riopa / AFP / Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona er interesseret i Óscar Mingueza.

Spanieren, der tidligere har repræsenteret førsteholdet i Catalonien, har fået en sprudlende sæsonstart for Celta Vigo, og det er ikke gået barndomsklubbens næse forbi.

Barca er angiveligt opmærksomme på Minguezas situation i Galicien, hvilket har fået klubben til at overveje at generhverve sig den 25-årige højreback.

Ifølge Mundo Deportivo har den catalanske storklub en tilbagekøbsklausul på omkring ni millioner euro, svarende til 67 millioner kroner, hvilket gør transferen af brandvarme Mingueza mulig set fra et økonomisk perspektiv.

Celta-spilleren dækker nemlig en position, som FC Barcelona gennem sommeren var meget interesseret i at styrke.

Der er tale om en spiller, som både kan dække højrebacken og det centrale forsvar.

Som om det ikke var nok, har den spanske forsvarsspiller i denne sæson tilføjet venstre wingback til cv’et.

I sæsonens første fire kampe i LaLiga har spanieren bidraget med to mål og tre oplæg fra lige netop denne position.

Den tidligere Barca-spiller har kontrakt med klubben fra Galicien frem til 2026, hvor FC Barcelonas tilbagekøbsklausul ophører.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P