Herrelandsholdet

Ekspert slår fast: Knudsen skal ikke være landstræner

Lars Knudsen har imponeret som fungerende landstræner, men spørger man Campos faste ekspert, så er han ikke en landstræner til den lange bane.

Lars Knudsen midlertidig landstræner udtager det danske herrelandshold
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

To sejre, fire mål, seks point.

Fungerende landstræner Lars Knudsens to kampe i spidsen for Herrelandsholdet er løst med stor bravour.

Campos faste ekspert Rasmus Würtz er da også dybt imponeret af 47-årige Lars Knudsen, som både har vundet to gange i Parken, men også forynget Herrelandsholdet.

– Han har fået nogle nye spillere i spil, og jeg tror, vi er mange, der har skreget på, at der var nogle andre, som skulle have chancen, udtaler Würtz.

Rasmus Würtz er fodboldekspert på campo.dk
Foto: Lars Jacobsen

Eksperten fremhæver både Albert Grønbæk og Patrick Dorgu som gode eksempler, men den største kredit skal Knudsen have for sin kampafvikling.

– Et punkt, han virkelig kan krydse af – og noget, som han måske ikke har været vant til – er hans ledelse under kampene. Jeg synes, han laver nogle gode udskiftninger, og har fået nye folk i spil, som kommer ind og griber chancen.

– Alt i alt, må man sige, at det har været en succes for ham, lyder det fra Würtz.

Ikke på den lange bane

Lars Knudsens tid som fungerende landstræner sluttede i første omgang med søndagens sejr over Serbien. Bliver Wieghorst dog ikke sin stresssygdom kvit, er Würtz ikke i tvivl om, at Knudsen er manden.

– Der er jo ikke nogen grund til at bryde det momentum, som landsholdet nu har fået med de her to sejre. Nye spillere er kommet ind, og der er god stemning omkring holdet. Det synes jeg, at man skal bevare, og han har jo vist godt at kunne administrere det.

Jannik Vestergaard og Lars Knudsen snakker efter dansk sejr
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere eksperter har argumenteret for, at Knudsen skal være ny permanent landstræner efter Kasper Hjulmand. Den holdning deler Rasmus Würtz ikke.

– På den lange bane synes jeg stadigvæk, at man skal kigge efter en anden løsning. Lars er en dygtig træner, ingen tvivl om det, men der vil også komme perioder, hvor der er modgang og han har ikke været cheftræner i lang tid.

– Så på den lange bane, så synes jeg stadigvæk, at man skal se, om ikke man kan finde en løsning, men lige nu og her, så er der ingen tvivl om, at han skal fortsætte, slutter Würtz.

Den tidligere AaB’er har i stedet sin egen kandidat til landstrænerposten.

Læs den historie her.

Ekspert: For mig er han en favorit til landstrænerjobbet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P